Læbeløft

Et læbeløft forkorter afstanden mellem næse og overlæbe og fremhæver det læberøde. Behandlingen giver et friskere og mere ungdommeligt udtryk og kan forbedre læbernes proportioner markant.

Læbeløft

Efterhånden som man bliver ældre oplever mange, at overlæben bliver længere og det læberøde falder ind og bliver mindre tydeligt. Dette opstår, fordi huden mister sin elasticitet som følge af den generelle aldringsproces, men kan også ses hos yngre mennesker der er født med lang afstand mellem næse og det læberøde.

Ved et læbeløft forkortes afstanden mellem næse og det læberøde hvorved proportionerne bedres og fremstår mere frisk udseende.

Priser

Forundersøgelse

500 DKK

Læbeløft

12.000 DKK

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om læbeløft, så kontakt os på 66 13 62 14 eller book en tid via kontaktformularen, for at få en tid til forundersøgelse.

Patientinformation om operationen

Før du beslutter dig for en operation, er det vigtigt, at du er grundigt informeret om hele forløbet – fra forberedelse til efterforløb. Her kan du downloade al relevant patientinformation om netop denne behandling, så du er godt klædt på og føler dig tryg gennem hele processen.

Behandlingsforløbet

Før behandlingen

Forberedelse før operationen
Du kan optimere dit udbytte af operationen ved at dyrke motion og spise sundt op til operationen. De første dage efter operationen må du kun få koldt flydende og det er derfor en god ide at have forberedt sig og handlet ind til dette.

Hudforbedrende behandlinger kan med fordel opstartes inden operation. Peeling og ansigtsbehandlinger kan have en positiv effekt på huden både i ansigt og på hals. Dybere peeling anbefales op til 4 uger før operation og ansigtsbehandlinger op til 2 uger før operation. Derudover er det en fordel at tilpasse dine hudplejerutiner til operationen. Dette er individuelt og hvis du ønsker det, kan vi lave en plan herfor ved forundersøgelsen.

Medicin
Af hensyn til blødningsrisikoen er det vigtigt, at du ikke benytter Acetylsalicylsyreholdige præparater, f.eks. Kodimagnyl, Børnemagnyl, Treo eller anden blodfortyndende medicin i 8 dage for ud for operationen. Ved lægeordineret blodfortyndende medicin bør pausen med den blodfortyndende medicin ske i samråd med egen læge.

Vær opmærksom på, at visse naturprodukter måske virker blodfortyndende. (f.eks.: Q10, fiskeolie, hvidløgskapsler, ingefærkapsler, E-vitamin og rødkløver). Afhængigt af hvad du tager, vil vi til forundersøgelsen vurdere, hvor længe vi anbefaler pause.

Rygning
Rygning kan være årsag til infektion, dårlig sårheling og vævsdød. Hvis du ryger, er det derfor vigtigt, at du stopper helt minimum 4 uger før og 4 uger efter operation.

Under behandlingen

Operationsdagen

Vi anbefaler at operationen foretages i lokalbedøvelse. Du skal således ikke faste til operationen.

Det er en fordel hvis du undlader at have makeup og cremer på.

Bedøvelse og operation

Når du kommer ind på operationsstuen, vil plastikkirurgen lave tusch-markeringer på huden. Herefter lægges lokalbedøvelsen i form af en væske, som sprøjtes ind i operationsområdet med en tynd kanyle. Det gør sjældent ondt, og du kan tale med os hele tiden om nødvendigt. Herefter vil huden blive sprittet af og du vil få en steril afdækning på.

Kirurgen placerer snittet i folden under din næse og der udtages et passende stykke hud. Metoden kaldes bulls horn, da det stykke hud der udtages, har samme form som hornene på en tyr. Der vil blive syet med selvopløselige tråde under huden, og herefter syes huden sammen med en tynd tråd for at gøre arrene så lidt synlige som muligt. Tilslut vil du få micropore (englehud) plaster på arrene.

Efter behandlingen

Efter operationen

Du kan forlade klinikken umiddelbart efter operationen. Det er ikke tilrådeligt, at du selv kører. Vi anbefaler at du har én til at køre dig hjem og være hos dig det første døgn.

Den første tid efter operationen kan der komme hævelse og blå mærker. Disse gener mindskes, hvis du følger nedenstående råd:

1) Tag den med ro de første dage efter operationen. Du skal ikke være sengeliggende, men gerne sidde op.

2) Sørg for at holde hovedet højere end kroppen, dvs. at du skal bøje godt i knæene, hvis du skal ned i gulvhøjde. Sov de første par nætter med hovedet ekstra højt.

3) Løft ikke tunge ting de første dage.

4) De første 2 døgn kan du med fordel nøjes med at indtage kølig mad og drikke. 

Micropore (englehud) plastret skal blive siddende til du kommer til tråd fjernelse efter 8-10 dage. 

Du må ikke bade ansigtet/hals eller vaske hår de første 2 dage efter operationen. Herefter må du tage brusebad. Det plaster, der er sat på arrene, skal blive på frem til tråd fjernelsen. Det skal blot tørres forsigtigt efter vask. Du må ikke gå i svømmehal, badekar eller havbad før nogle dage efter tråd fjernelsen. Efter du har fået fjernet trådene, vil vi sætte nyt micropore plaster på arrene. Herefter kun forsigtig vask i yderligere 1 uge. 

Når trådene er fjernet, kan du stille og roligt øge aktivitetsniveauet, men vi anbefaler at du undgår belastende fysisk anstrengelse og sport de første 4 uger efter operation. 

Hvor længe, du skal være sygemeldt, afhænger af din beskæftigelse, men vanligvis 3-8 dage. Kræver dit arbejde ikke større fysiske anstrengelser, kan du møde få dage efter operationen. Har du derimod tungt arbejde, hvor du bruger din krop meget, vil det være bedst at vente med at genoptage arbejdet, til efter trådene er fjernet.

Der er sjældent mere end lette smerter efter operationen. Hvis du har behov, kan du benytte håndkøbs smertestillende i form af paracetamol (Panodil, Pamol) 1 gram x 3-4 dagligt de første døgn. 

3-6 måneder efter operationen ses du til en afsluttende kontrol hos operatøren.