Behandling med Botulinum toxin
Med alderen kan uønskede rynker opstå i ansigtet. Botox afslapper musklerne, glatter huden og mindsker rynker effektivt.
Botox
Med tiden får mange mennesker uønskede rynker i ansigtet. Nogle synes, det er en naturlig del af at ældes, og andre vil gerne undgå rynkerne af kosmetiske årsager. Mange får rynker i panden, omkring øjnene og måske nedadhængende mundvige.
Ved injektion af Botox kommer der en afslapning af de muskler, som forårsager rynkerne, hvorved huden glattes.
Botulinum toxin har igennem mange år været anvendt til både behandling af sygdomme og til kosmetiske formål.
Kontakt os
Ønsker du at vide mere om vores behandling med botox, så kontakt os på 66 13 62 14 eller book en tid via kontaktformularen, for at få en tid til forundersøgelse.
Priser
1 område
1.400 DKK
2 områder
2.400 DKK
3 områder
3.000 DKK
Små områder (Brynløft, bunny lines, gummy smile, lip flip, mundvige)
600 DKK
Masseter (tygge muskel), platysma (hals muskel)
2400 DKK
Patientinformation om behandlingen
Før du beslutter dig for en behandling, er det vigtigt, at du er grundigt informeret om hele forløbet – fra forberedelse til efterforløb. Her kan du downloade al relevant patientinformation om netop denne behandling, så du er godt klædt på og føler dig tryg gennem hele processen.
Behandlingsforløbet
Før behandlingen
Forundersøgelse
Før du kan få behandling, skal du til en forundersøgelse. Når du møder til forundersøgelse, er det vigtigt for os at forstå dine ønsker og overvejelser. Du vil blive spurgt til din generelle helbredstilstand, herunder tidligere og aktuel sygdom, medicin, allergier, tobak og alkohol. Derudover er information om tidligere kosmetiske behandlinger og/eller operationer, beskæftigelse og sport væsentlig. Disse oplysninger er væsentlige for den samlede vurdering af det forventede resultat og risikoen for dig.
Vi vil herefter undersøge dig og der vil blive taget fotos til din journal. Formålet med forundersøgelsen er ud fra dine ønsker og din generelle helbredstilstand at vurdere den bedste plan for dig. Vi vurderer og vejleder dig i hvilken type behandling der vil give dig det bedste resultat og sammen laver vi en behandlingsplan. Du vil herefter få information om forholdsregler før og efter behandlingen, hvordan behandlingen foretages og potentielle bivirkninger og komplikationer. Du vil få både mundtlig og skriftlig information og have mulighed for at stille spørgsmål. Vi anbefaler at du har en pårørende med ved forundersøgelsen.
Når du har været til forundersøgelse, er der lovmæssigt 48 timers betænkningstid, dvs. der skal gå minimum 48 timer fra konsultationen til du endeligt kan give dit samtykke og få foretaget behandling. Du vil, når du møder til første behandling, blive bedt om at skrive under på, at du har modtaget mundtlig og skriftlig information, at du har forstået informationen og haft mulighed for at stille spørgsmål og have en bisidder med.
Under behandlingen
Behandling
Når du møder til behandling, vil de områder som ønskes behandlet blive markeret og sprittet af, og der injiceres med en meget tynd nål små mængder af botulinum toxin under huden i musklen. Der kan ses en let og kortvarig rødme bagefter. Behandlingen foretages uden bedøvelse og selve injektionen er kortvarig.
Før og efter behandling tages foto af ansigt/hals, både hvor du slapper af og hvor du bevæger i de muskler der behandles.
Efter behandlingen
Efter behandling
Virkningen på de behandlede muskler begynder at indtræde i løbet af de næste 2-10 dage. Det vil i starten føles lidt mærkeligt, da man pludselig ikke kan bruge en muskel, man altid tidligere har spændt. Den maksimale effekt ses efter 2-4 uger, hvorefter virkningen langsomt klinger af. Sædvanligvis forsvinder virkningen efter 3-6 måneder, hvorefter behandlingen kan gentages.
Det er især vigtigt, at du ikke rører ved, trykker på eller masserer de behandlede områder de første 5-6 timer efter behandlingen. Dette for at undgå spredning af toxinet til andre muskler end de tilsigtede. Du skal undgå hård fysisk aktivitet det første døgn efter behandling, og vi anbefaler at du først benytter makeup dagen efter behandling.
Du vil få tid til kontrol 2-3 uger efter behandlingen.
Du får et telefonnummer med hjem til akut brug, således du kan få fat i os døgnet rundt så længe du er nybehandlet. Herefter, ved ikke akutte forespørgsler, vil vi bede om at du i stedet kontakter klinikken i telefontiden eller på e-mail.